ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLES BELIGGENHED
Andebølle Ungdomshøjskole ligger på landet omringet af grønne enge, gamle træer og en meget stor himmel. Der er gå- eller cykelafstand til Vissenbjerg – cirka 4 kilometer – hvor der er supermarkeder, bank mv. På skoledage kører skolebussen forbi Andebølle Ungdomshøjskole, så man kan køre med den til Vissenbjerg. Fra Vissenbjerg går der rutebiler til Odense Banegård, hvorfra der er tog til alle dele af landet.
Skolen ligger i hjertet af Danmark, kun 17 km fra Odense, der har mange tilbud til unge |
 |
Andebølle Ungdomshøjskole har sin egen 45-personers bus
Og med kun et kvarters kørsel til Odense og halvanden time til henholdsvis Århus og København er der rig mulighed for at tage til kulturelle og politiske arrangementer i hele landet.
Kørselsvejledning Østfra:
Kommer man fra motorvejen, skal man dreje fra ved afkørsel 54 (Vissenbjerg). For enden af afkørslen drejer man til højre ad Søndersøvej og kører ca. 300 meter. Derefter drejer man til venstre ad Andebøllevej og kører de sidste 2,7 km til skolen.
Kørselsvejledning Vestfra:
Kommer man vestfra, skal man naturligvis også tage afkørsel 54, men herefter skal man til venstre ad Søndersøvej og derefter til venstre ad Andebøllevej. |