TEMAUGER
Alle elever på Andebølle Ungdomsskole deltager i løbet af opholdet i nogle temauger.
Ved temauger går vi ud af vanegrøften og bryder op i det normale skema, for at samles om et forfriskende og fælles tema, hvor lærere og elever mødes på tværs af liniefagene. Normalt har én eller to temauger per semester. Vi arbejder intensivt med et emne eller færdighed, som afsluttes med en forestilling, udstilling eller fremlæggelse afhængigt af temaugens emne.
Eksempler på temauger er:
Cirkus, musical, sport eller højaktuelle emner.
Cirkus
I flere år har der været tradition for at elevernes ene temauge er cirkus. I denne uge øver eleverne sig rigtig meget i forskellige færdigheder indenfor cirkus verdenen - jonglere, køre på ethjulet cykel, klovne- og tryllenumre. Som afslutning på temaugen inviteres lokale børnehaver og andre interesserede til Andebølle Ungdomshøjskole for at se hvad eleverne har lært.
Musical
Hvert år opfører eleverne på højskolen også en musical som de selv skriver.
Vi bliver hver gang overraskede over, hvor meget de kan nå at indøve på kun en enkelt uge. De er fantastiske!

Billede fra Musical efterår 2009. |